CEPOS: Vejle-model kan spare danskerne milliarder

Vejle Kommune er den bedste kommune i landet til at dække borgernes kommunale velfærd. I hvert fald hvis man skal tro den liberale tænketank CEPOS’ undersøgelse om kommunepotentiale. Ifølge undersøgelsen kan landets 98 kommuner tilsammen spare mere end 27 mia. kr. om året, hvis de formåede at anvende de kommunale ressourcer ligeså godt, som de gør i Vejle Kommune. 

Kommunalt selvstyre giver kommunerne stort handlerum i håndtering af økonomi. Foto: Kristian Djurhuus/Ritzau Scanpix

Af Frederikke Buchsti 

Den dyreste post i almindelige menneskers budget er udgiften til kommunal velfærd, som vi betaler til gennem kommuneskatten og egenbetaling. Det er eksempelvis udgifter til pasning af børn, folkeskole og pleje af ældre. Helt nøjagtigt koster kommunal velfærd i gennemsnit 92.000 kroner årligt pr. beskæftiget på landsplan. 

Men ifølge tænketanken CEPOS kunne denne udgift være meget lavere, hvis kommunerne formåede at prioritere sine ressourcer på samme måde, som man har gjort det i Vejle Kommune. 

CEPOS’ konklusion bygger på en sammenligning af de samlede forventede udgifter for kommunen med de faktiske udgifter. Hertil viser undersøgelsen, at Vejle Kommune bruger 11 procent mindre, end hvad der var forventet, og det efterlader Vejle med i omegnen af 1,5 milliarder skattekroner i kommunekassen.

Er det troværdigt? 

Adjunkt på Københavns Universitet Asger Mose Wingender er ikke helt overbevist af CEPOS’ regnestykke. Til Berlingske udtaler han, at der kan være tre mulige forklaringer på, hvorfor Vejle placerer sig, som de gør. 

Den ene faktor, som CEPOS behandler i sin undersøgelse, er, at nogle kommuner udfører det samme stykke arbejde mere effektivt end andre kommuner. Eksempelvis til en billigere pris eller med mindre personale.  

Det andet er, at man i nogle kommuner på politisk plan har besluttet, at serviceniveauet skal være højere end andre steder. Det kan eksempelvis udmønte sig i dårligere mad til de ældre, mindre personale eller noget helt tredje.

Den sidste forklaring kan være, at ikke alle faktorer af kommunernes udgifter er taget med, da man har forsøgt at beregne de samlede forventede udgifter for kommunen:

”Selv om der i udgiftsbehovet er taget højde for en masse ting, er det umuligt at tage højde for alt,” siger Asger Mose Wingender til Berlingske. 

Han mener ikke, at der er noget konkret problem med regnestykket, men der er visse forbehold, som man skal have for øje. 

Forskningschef for CEPOS, Henrik Christoffersen, anderkender faldgruberne ved undersøgelsen og siger tilmed, at man ikke kan afvise, at serviceniveauet i Vejle er lavere end andre kommuner.