Finlandsparken er inde i en positiv udvikling. Sidste år havnede Finlandsparken på den hårde ghettoliste. Marginaler og absurde kriterier har været med til at holde bebyggelsen på listen, men det er forhåbentlig ændret til 1. december, hvor den nye ghettoliste bliver offentliggjort. 

Af Carsten Mortensen

Både fraflytningsprocenten og kriminaliteten er lav i Finlandsparken, og ventelisterne er lange. Alligevel ligger bebyggelsen på ghettolisten for fjerde år i træk. Om halvanden måned præsenteres den nye ghettoliste, og politikere og beboere håber på at komme af listen. 

Byrådspolitiker Lone Myrhøj (F) er klar i mælet, når det drejer sig om Finlandsparkens placering på den nye ghettoliste. Hun mener ikke, at det giver mening at bebyggelsen placerer sig her, og hun peger på, at det er marginaler, som afgør sagen. 

Mærkelige kriterier

De kriterier, der ligger til grund for Finlandsparkens placering på listen sidste gang, er også besynderlige efter Lone Myrhøjs opfattelse:

”Der er i virkeligheden mange af de kriterier, der er mærkelige. I forbindelse med sidste års opdatering af listen ville man ikke godkende uddannelser, der var taget i andre lande. Vi har faktisk en del beboere med rigtig fine uddannelser, som er taget i andre lande. De tæller som ikke-uddannede i statistikken. Det giver ingen mening,” siger hun. 

Formanden for afdelingsbestyrelsen i Finlandsparken, Tine Vibeke Poulsen, finder også kriterierne besynderlige. Særligt fordi det vigtigste kriterie, at der kun må være 50% af anden etnisk herkomst, er umuligt at gøre noget ved, mener hun. 

Selv om folk i arbejde og under uddannelse har fortrinsret blandt nye indflyttere, ændrer det ikke på den etniske balance. 

Væk med negativt stempel

Helt generelt er listen i den nuværende udformning forkert. Hvis den i stedet drejede sig om at udvikle områderne i samarbejde med beboere og medarbejdere, ville den kunne bruges. Som det gøres nu, er det latterligt, mener Lone Myrhøj. 

Det negative stempel er i det hele taget en misforståelse, ifølge Tine Poulsen: 

”Folk er glade for at bo her. Det er et fredeligt område. Der sker færre ting af den trælse slags her, end der sker nede i byen.”

På den positive side tæller det også, at Folketinget har godkendt en dispensationsansøgning fra kommunen, som blandt andet betyder, at der ikke skal rives boliger ned.

Såvel politikeren som afdelingsformanden er forsigtigt optimistiske omkring bebyggelsens fremtid, men tør ikke spå om, hvor på listen den havner 1. december.